ADHD og ADD er kraftigt stigende diagnoser hos både børn og voksne. Nogle får det lettere med medicinsk behandling, for andre har medicinen ikke tilstrækkelig effekt, bivirkningerne kan være for voldsomme og andre har bevidst fravalgt medicin.
Alternativ behandling har meget at byde på for mennesker med ADHD og ADD uanset om man får medicin eller ej. En kombination af struktur i hverdagen, dagligt motion, blodsukkerregulerende kost og dæmpning af kropslig- og mental uro kan gøre det meget lettere at leve med ADHD.
Kosten er en væsentlig faktor, som vi selv kan regulere, hvis vi bare ved, hvad den gør ved os. Der er en tæt forbindelse mellem insulin og kortisol. Derfor kan sukker og raffinerede kulhydrater give yderligere stress i en krop og hjerne, som allerede er stresset, urolig og på konstant overarbejde.
Hormoner hænger tæt sammen med hvordan man oplever ADHD – ikke kun for kvinder. Men kvinder kan ofte bedre mærke forskellen på den periode i cyklus hvor der er progesteron nok, og når der ikke er – hvis man altså får ægløsning.
Og hvad har kønshormonerne med ADHD at gøre? Den amerikanske læge Michael E. Platt kalder fænomenet for Adrenaline Dominance – i sin bog af samme navn. Han mener at årsagen til ADHD på linje med angst, depression, OCD og autisme skal findes i en tilstand af adrenalin dominans – altså hvor vores stresshormon har fået overtaget. Adrenaline og kortisol er stresshormoner som dæmpes og reguleres i kroppen bl.a. af progesteron. Mangler man progesteron så kan adrenalin lettere løbe løbsk. Omvendt – så kan kroppen også blive af tappet på progesteron, hvis adrenalin har kørt på pumperne i lang tid. Platt mener at årsagen til ADHD og andre tilstande som kommer af adrenadominans skal findes først og fremmest i kosten. Altså en kost som i alt for høj grad består af sukker og raffinerede kulhydrater – som efter et stykke tid kan skabe en kronisk kropslig stressreaktion som vi mister kontrollen over.
Jeg har selv været på en del kurser afholdt af udenlandske læger og psykiatere, der arbejder med alternativ behandling. Her mener de at traumer er en væsentlig udløsende faktor. Et traume – fysisk eller psykisk – kan være startskuddet til et forhøjet adrenalin niveau – som så vedligeholdes af en usund kost. Tingene hænger fint sammen.