Nada behandling giver ro og psykisk balance

Nada behandling er en meget enkel men velafprøvet form for øreakupunktur, der er udviklet i USA i 1970’erne med afsæt i den traditionelle kinesiske medicin. Metoden er især blevet brugt i forbindelse med afvænning af alkohol eller rusmidler, da den dæmper abstinenserne. Efterhånden bliver Nada brugt inden for mange forskellige grene af psykiatrien også i det etablerede sundhedsvæsen i Danmark.

Man sætter 5 nåle i hvert øre, og nålene skal sidde i 45 minutter. For børn kan man sætte færre nåle og lade dem sidde kortere tid. Alle kan få Nada og have gavn af det, men det er især mennesker med angst, uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, stress og udmattethed, der har en mærkbar effekt. Mennesker med ADHD mærker en ro og bedre søvn efter hver behandling – koncentrationseven og evnen til at bedre at kunne overskue sin hverdag, kommer som regel først efter 10-15 behandlinger. Nada behandlingen er ikke en erstatning for medicin men det kan være et fint supplement. Nogle klarer sig fint i hverdagen med ADHD uden medicin og bruger andre strategier og metoder til at bevare roen og overblikket. Nada kan udgøre en af de metoder.

Nada behandling skaber psykisk og følelsesmæssige balance

I traditionel kinesisk medicin betragter man ikke kun organer i kraft af deres fysiske funktion. Her tillægges hvert organ også følelser og sindstemninger. Når man ikke er i balance kan man blive overinvolverende, sårbar, angst, aggressiv og isolere sig. Efterhånden som man kommer i bedre balance med Nada behandlingerne vil mange opleve bedre jordforbindelse, mental balance, bedre søvn, viljestyrke og evnen til at lægge strategier og se muligheder.

Ofte vil nogle punkter være mere ømme end andre. Det kan skyldes at man er særligt sårbar på netop dette område lige den dag. Det veksler også fra gang til gang. Mange med ADHD har gavn af behandling på leverpunktet, da det er netop de følelsesmæssige ubalancer, som man oplever med ADHD.

Hvordan virker Nada?

Det er svært at svare på, for det ved man ikke i vestlig videnskabelig forstand. I den traditionelle kinesiske medicin taler man om at der skal være balance mellem yin og yang. Er man i psykisk ubalance, og det er uanset om man er stresset, angst eller har fået diagnosen ADHD, så har man for meget yang og lidt yin. Yang er vores aktive drivkraft, den er urolig, hurtig, bevægelig og driver vores kamphormoner. Yin er stabiliserende, beroligende, fremmer søvn og jordforbindelse, og den tager lang tid at genopbygge.

Når man får Nada dæmper man Yang, derfor kan man mærke en hurtig effekt af ro og bedre søvn umiddelbart efter. Men fordi yin stadig er lav vil yang hurtigt stige igen. Efter flere behandlinger genopbygges yin og så vil der komme bedre kontrol over yang. Derfor går der noget tid før man mærker mere konstant effekt.

Man kunne forklare Nada sådan at den styrker vores parasympatiske- og dæmper det sympatiske nervessystem. Det parasympatiske nervesystem er aktivt når vi sover, slapper af og er i balance. Det sympatiske nervesystem aktiveres når vi er stresset, hidsige og utålmodige. Uanset hvordan man forklarer og forstår Nadas virkning, så har man har kunne observere at det virker beroligende både i forbindelse med behandlingen, og at det giver bedre kontakt til sig selv og mulighed arbejde med sig selv på den længere bane. NADA bruges både som akut behandling ved abstinenser, stress, angst, uro eller søvnproblemer til at falde ned lige nu og her. Den længerevarende behandling giver både en mere konstant ro og en bedre jordforbindelse og kontakt til sig selv – og det giver adgang til selvudvikling.

Vil du vide mere om Nada, hvordan det bruges i sundhedssektoren i Danmark og de studier der ligger bag, så læs mere på Nada-Danmarks hjemmeside.

Jeg bruger Nada i mine behandlinger både i forbindelse med konsultation og individuel traume- og stressbehandling. Men jeg tilbyder også i hold. Det gør jeg dels for at kunne holde prisen nede på det leje, så man kan få det antal behandlinger det kræves for at få den gode langsigtede virkning. Holdene har også det formål, at uro, stress og følelseslivet opstår i vores relation til andre mennesker. Det giver behandlingen en ekstra dimension at skulle finde roen i sig selv iblandt andre.

Læs mere om priserne på Nada behandling

13 kommentarer til “Nada behandling giver ro og psykisk balance”

    1. Hej Iben
      Det kommer lidt an på situationen. Hvis man er meget stresset og har akut brug for at falde til ro, så kan man få Nada hver 2. dag indtil man falder til ro. Er det mere forebyggende fx hvis man generelt har tendens til meget uro, søvnløshed og stress, så skal man ofte have flere behandlinger og så fungerer det fint at få 1 gang om ugen, så man kommer ind i en rutine og er bedre i stand til at mærke den overordnede effekt fra gang til gang.

  1. Hej Stine. Jeg er vild med din tegning og din beskrivelse. Jeg har borgere som ofte spørg, hvad de forskellige punkter hjælper mod. Må jeg printe den? Har du set, at du i kassen (lunge) har skrevet sympatikus?

    1. Hej Louise
      Tusind tak for din kommentar, jeg er rigtig glad for, at du kan lide min tegning. Du må meget gerne printe den. Du er også velkommen til at sende mig en mail (stinemathieu@gmail.com), jeg har lavet en pdf både i vandret og lodret format, som fylder en hel A4-side, som er lettere at printe. Den kan jeg også sende til, dig hvis du vil.
      Og mange tak for dit skarpe korrektur-øje. Jeg har rettet den til nu.

  2. Kære Stine

    Jeg laver NADA for borgere på mit arbejde. Er det okay at jeg bruger din fine og yderst informative tegning? Tror tegningen kan hjælpe mange til at forstå hvad NADA kan.

    Venlig hilsen Tanja

    1. Hej Tanja
      Det må du bestemt. Jeg har sendt dig en mail med pdf-filer på høj- og langs, som er bedre egnet til at printe. Du er også velkommen til at gemme billedet fra hjemmesiden. Hvis du tager et skærmbillende, så husk at tage copyright teksten med, så man kan se hvor billedet kommer fra.
      Mange hilsener fra
      Stine

  3. Hej Stine
    Jeg synes også at din tegning er meget illustrativ og informerende , så om du vil sende den som phf – mange tak.
    Vh Hanne

  4. Hej Stine.

    Er meget interesseret i din informerende tegning. Så vil jeg kunne få den tilsendt som pdf

    Venlig hilsen
    Anita.

  5. Hej.

    Hvor mange gange nada oplever du er ‘nok’ til et behandlingsforløb? Hvis man får det 2 gange i ugen..

    1. Hej Christina
      Det kommer meget an på hvor man er når man starter og hvilke udfordringer man har. Er man inde i en stresset periode men har svært ved at falde ned – så kan 3 gange være fint. Har man ADHD og mere kronisk uro, udpræget søvnproblemer og mere konstant stress, så kan det være nødvendigt med et længere forløb med 10-15 behandlinger, før man rigtig mærke at det virker. Derefter kan man bruge Nada efter behov.
      De fleste kan mærke om det gør noget for dem efter de 3 første gange. Kan man intet mærke efter 3 gange, så er det ikke sikkert Nada er det rigtige.
      Men jeg plejer at sige at man skal regne med mellem 3 og 10 gange og gøre status efter 3. gang, om det er er værd at fortsætte med.

  6. Hej
    Er interesseret i din fine tegning, vil du sende som pdf. kan vise den til de borgere jeg kommer hos.
    Vh Lone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top