Stress taler vi meget om – men man kan også italesætte et problem så meget, at det bliver udvandet. Når man taler om stress som kan have betydning for helbredet, så er det ikke et spørgsmål om at have travlt på arbejdet i en periode eller presset på familiefronten. Det kan være hårdt – men der hvor stress for alvor bliver problematisk er når det bliver en integreret del af livsstilen, så vi ikke opdager det. Man kan nemlig sagtens være stresset selvom man keder sig på arbejdet – er arbejdsløs eller familielivet kører fint. Stress rent fysiologisk handler nemlig om hvordan kroppen reagerer på de input sindet præsenteres for, og der er utallige mange input i løbet af livet, som ikke drejer sig om arbejdsopgaver.
Udbrændthed og øget dødelighed
Langvarig stress har en veldokumenteret direkte sammenhæng med en række sygdomme, enten som årsagsfaktor (hjerte-kar-sygdom og depression) eller som katalysator for forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske sygdomme og type 2-diabetes). Langvarig stress ser også ud til at øge risikoen for at udvikle sygdomme, som man har latent anlæg for. Mange sammenhænge er endnu sparsomt undersøgt, og der er modstridende forskningsresultater på området.
• Hjerte-kar-sygdom
• Depression
• Forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske lidelser og diabetes)
• Infektionssygdom
• Søvnforstyrrelser
• Post-traumatisk stress-syndrom
• Misbrug
• Flere ulykker
• Symptomer fra bevægeapparatet
• Mavesår (debatteres)
• Kræft (debatteres)
Listen kommer fra en rapport om Langvarig stress fra Statens Serum Institut.
Det er alment anerkendt at stress kan give forhøjet blodtryk, diarré og muskelspændinger især i nakken. Mange har en fornemmelse af, at en kronisk sygdom som gigt og autoimmune reaktioner forværres af stress. Og dem der lider af herpes, kan ofte mærke en tydelig sammenhæng mellem stress og herpesudbrud.
Det er rimelig anerkendt at stress kan hænge sammen med et forhøjet blodtryk, hjertebanken, søvnforstyrrelser, udbrændthed og energimangel. Man anerkender også at stress kan give diarré, ondt i maven og ondt i hovedet.
Der er diskussion om stress kan hænge sammen med nedsat immunforsvar – altså at man lettere bliver syg i stressede perioder. Studier på mus har vist at mus som blev udsat for social stress var langt dårligere til at bekæmpe infektioner end mus som var udsat for fysisk stress. Et italiensk studie målte en lavere immunaktivitet hos sygesplejersker på akutafdelingen end sygeplejerske på den medicinske afdeling svarende til den mængde af stresssymptomer, som sygeplejerskerne selv oplevede.
Der er lavet en del studier på den direkte sammenhæng mellem bl.a. inflammation og stress, overvægt og stress, smerter og stress og en Østerbroundersøgelse kunne for nyligt konkludere en sammenhæng mellem øget dødelighed og udbrændthed.
Kortisol er er synderen
Synderen er langtidsstress hormonet kortisol. Det øger inflammation, det forstyrrer balancen af kønshormoner og stofskiftehormonerne og kan være en indirekte årsag til udviklingen af PCOs, diabetes 2 og stofskiftesygdomme.
Det er svært at dokumentere den direkte sammenhæng, dels fordi denne type studier kun kan udføres som observatoriske studier. Det ville jo være lidt uetisk at udsætte en gruppe mennesker for stress og kontrollere deres livsstil for at se om de udviklede sygdom – den type kliniske studier foretager man som regel på rotter og så observerer man store grupper af mennesker og ser om der er sammenfald. Den type studier vil altid være forbundet med en vis grad af usikkerhed, men de kan stadig bruges som rettesnor. Og så er mavefornemmelsen altid god at have med. Ofte har vi selv en god fornemmelse af, hvad der udløste fysiske symptomer som ikke har en fysisk årsag, men vi vil ikke helt stå ved at der kunne ligge en psykisk årsag bag.
Et spørgsmål om hormoner
Måske er det lidt lettere at forholde sig til, når vi søger forklaringen i hormonel ubalance. Kortisol er nemlig et steroidhormon, som hænger tæt sammen med kønshormonerne, bl.a. progesteron, østradiol, testosteron og DHEA. Steroidhormonerne dannes dels i binyrerne og i kønskirtlerne – men de omdannes også fra kortisol og progesteron.
Når binyrerne har travlt med at producere langtidsstresshormonet kortisol, så bliver andre hormoner mindre prioriteret. Hos kvinder kan det betyde at produktionen af kønshormonet progesteron bliver forsømt, at ægløsninger udebliver, hvor kvinde normalt ville producere meget store mængder af progesteron.
Progesesteron omdannes ikke bare til kortisol og andre kønshormoner, det omdannes også til en neurosteroiden allo-pregnenolon. Det er har en stor betydning for vores egen angstdæmpende og anti-depressive evner. Mangler man progesteron er man altså mere udsat for at udvikle angst, depression og generelt mentalt og fysisk uro.
Man kan altså sige at de fysiske symptomer på psykiske stress til en vis grad har en fysisk forklaring. Derfor bør man både inddrage stressreduktion og hormonbalance i behandlingen af fysiske gener, der stammer fra psykisk stress.
Når jeg behandler stress
Det er sjældent at klienter henvender sig til mig pga stress, men det sker meget ofte, at klienter har symptomer, som de selv mener er udløst af en meget stressende eller traumatisk oplevelse, eller at stress forværrer de symptomer, de kommer med.
Det kan være symptomer som migræne, ledsmerter, angst, allergi, eksem eller autoimmune lidelser. Cyklusproblemer er ofte en del af pakken for kvinder, men det fylder ikke nær så meget som fx lavt stofskifte eller kroniske smerter, derfor tænker man sjældent at det har en hormonel sammenhæng.
Når man får et NHT Hormonforløb hos mig kan det følges op af stressreducerende behandlinger. Nogle ønsker det for at få hurtigere lindring – for andre er der gamle traumer som bliver ved at ligge under overfladen. Her kan en traumforløsende behandling være et godt supplement til at få forløst de sidste følelsesmæssige blokeringer.
LÆS MERE
Stress og overvægt
https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/fedme-og-stress-forstaerker-hinanden
https://holistica-medica.dk/psyke-og-krop/stress-omsaettes-til-hormonbetinget-fedme-og-overvaegt/
https://illvid.dk/mennesket/stress-goer-dig-overvaegtig
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stress-kan-give-overvaegt
https://www.dr.dk/levnu/mad/tv-laege-faa-styr-paa-din-stress-inden-kur
Stress og immunforsvar
https://politiken.dk/viden/art5418226/Ny-forskning-Stress-øger-risiko-for-influenza-og-forkølelse
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-bliver-jeg-syg-nar-jeg-har-fri
Stress og smerter
Funktionelle smerter – på rigshospitalet
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-boernesmerter/smerter-hos-boern/Sider/funktionelle-smerter.aspx