Når symptomerne er svære at gennemskue
Mange kvinder kommer til mig, fordi de oplever symptomer, der er svære at placere. Træthed, søvnproblemer, uro eller angst, vægtændringer, hormonelle udsving og en generel følelse af ikke helt at være i balance.
Ofte hænger det sammen med en kombination af stress, hormoner og fysiske symptomer, som er svære at find årsagen til – og det kan være svært at vide, hvor man skal starte.
Derfor arbejder jeg med tre forskellige typer forløb. Det er tre forskellige indgange, afhængigt af hvor du er i processen og hvilken form for hjælp og lindring du foretrækker.
Afklarende samtale
- Når du har brug for at forstå dine symptomer.
Hvis du er i tvivl om hvad dine symptomer skyldes, om det er stress, hormoner eller noget andet og hvad du overhovedet skal gøre, så er det her det rigtige sted at starte.
Vi tager udgangspunkt i dine symptomer, din livssituation og belastning, din historie og hvad du allerede har prøvet. Samtalen er ikke bundet til én bestemt løsning.
Vi kigger på om der er tegn på hormonel ubalance, om stress spiller en afgørende rolle, om der kan være stofskifte‑ eller livsstilsfaktorer, og hvad der giver mening for dig som næste skridt.
Hvad du får ud af det
- Overblik og ro
- Klarhed over dine symptomer
- Retning i stedet for forvirring
For nogle er det næste skridt:
- en snak med lægen om hormontilskud eller justering af det du allerede får
- justeringer i din livsstil eller dit arbejdsliv
- et hormonforløb hos mig
Hormonel balance - uden hormoner
Denne ydelse er til dig, som ønsker at arbejde med dine symptomer uden hormonel behandling eller som allerede er i hormonel behandling men ønsker supplerende vejledning i livsstil og kosttilskud. Det er også til dig, som ikke er klar til hormoner.
Vi tager udgangspunkt i kroppens egne reguleringsmekanismer og arbejder med kost og blodsukker, kosttilskud og urter, homøopatiske lægemidler, stressregulering og restitution samt livsstil og belastning. Fokus er på at støtte kroppen i at finde balance, reducere belastning og skabe mere stabil energi og ro.
Læs mere om hormonel balance uden hormoner
Naturlig hormonterapi - hormonforløb
Denne ydelse er til dig, som oplever tydelige hormonelle symptomer. Måske er du ung og har tydelige gener omkring menstruation eller ægløsning eller oplever gener markant forværres bestemte dage i din cyklus. Den er til dig, som er i- eller omkring overgangsalderen. Eller dig som er langt forbi overgangsalderen men stadig oplever gener som tørre slimhinder, søvnproblemer eller hedeture.
Forløbet består typisk af en opstartskonsultation, et spørgeskema og grundig gennemgang, en hormontest (saliva) og to opfølgende konsultationer med plan og justeringer.
Som en del af forløbet anvender jeg hormontest som et redskab til at skabe overblik. Testresultaterne fortolkes altid i sammenhæng med dine symptomer, din livsfase, stress og belastning og din samlede situation. Hormontesten står aldrig alene – den er én del af helheden.
Jeg vejleder dig i brug af bioidentiske hormoner, som du kan købe i håndkøb, kost og livsstil, støtte til kroppen og løbende tilpasning. Målet er ikke en standardløsning – men en indsats, der giver mening for dig.
Læs mere om forløbet med naturlig hormonterepi
Hvilket forløb skal du vælge?
Hvis du er i tvivl, oplever uklare symptomer, eller ikke ved, hvor du skal starte, så er en afklarende samtale det bedste første skridt.