Når vi taler om stress, så taler vi om en tilstand, hvor mennesket føler sig truet – psykisk eller fysisk, og kroppen gør sig klar til kamp eller flugt ved at udsende stresshormoner. Det er en biologisk mekanisme, som vi er indrettet med – og det er en vigtig funktion, hvis vi skulle blive overfaldet en mørk aften.
Kroppen udsender stresshormonerne adrenalin og kortisol, når den gør klar til kamp, og til kampen skal den bruge energi. Det henter kroppen fra sine egne depoter. Energien skal nemlig bruges til, at hjernen kan tænke knivskarpt og reagere hurtigt og til at musklerne er velforsynet så de kan kæmpe eller flygte. Det giver jo rigtig god mening, at vi er sådan indrettet, og det har sikkert reddet mange mennesker i kampens hede.
Men hvor ofte oplever vi at blive overfaldet? Ikke nær så ofte, som de fleste oplever at føle sig stresset og “truet” af uskyldige hverdagssituationer. Truslen kan nemlig komme fra en chef, der stiller krav, man ikke kan efterleve. Den indre fortælling truer dig med at miste status hos dine kolleger eller i værste fald miste dit job. Truslen kan komme snigende i en matematiktime, hvor en pige med koncentrationsproblemer forsøger at følge med, men forstyrrelser afleder hende og pludselig er forklaringen er slut og opgaven skal løses.
Kroppen og sindet oplever den slags oplevelser som trusler og reagerer fuldstædig på samme måde, som hvis man skulle forsvare sig over for en overfaldsmand. Det er et indbygget menneskeligt instinkt som betød overlevelse for et stenaldermenneske, der skulle forsvare sig over for en sabeltiger på sletten.
Man behøver ikke gå ned med stress eller have en ADHD diagnose for at sætte stresshormonerne ud af kontrol. Uskyldige hverdagssituationer er fyldt med stressende øjeblikke, hvor kroppen må trække på adrenalin og kortisol for at kunne håndtere hverdagen for mennesker, der let bliver påvirket, forstyrret og stresset. Nogle mennesker er sensitive og kan have let til stress respons og denne sensitivitet kan også skyldes en hormonel ubalance fx i forbindelse med overgangsalderen.
Sukker og stress respons
Kosten kan give en fysisk stressreaktion, imens vi sidder afslappet på sofaen og slår mave med en skål popcorn. Og blodsukkeret kan gå amok, også selvom du ikke har spist – men går gennem en arbejdsdag med høj puls og nervøse trækninger.
Får du styr på kosten, så får du også ro på nerverne og kan bedre håndtere hverdagens trusler. Det gælder både dig, som har let til stress, dig som sover dårligt og dig som har fysisk og mentalt uro pga. ADHD eller hormonelle ubalancer fx i forbindelse med overgangsalderen.
Kamphormoner fra kontorstolen
Kender du det med at gå sukkerkold? Sådan hen på eftermiddagen et par timer efter frokost. Hjernen kan ikke fungere og sidste redning er en kop kaffe og noget sødt. Du er sikkert også træt og kan mærke at det lakker mod slutningen på arbejdsdagen. Dit blodsukker er lavt, og du er måske tappet for mental energi. En uheldig kombination.
Hjernen er en kræsen størrelse – den lever af sukker og ilt. Når den er ved at være løbet tør for batteri, så er det naturligt, at vi søger mod kagedåsen, for det er her, den hurtige energi kan hentes.
Problemet er bare, at når kroppen får tilført et ordentligt skud sukker, så er det i overkanten af, hvad den har brug for. Insulin bliver tilkaldt for at transportere sukkermolekylerne ud til musklerne og hjernens celler. Jo mere sukker og raffinerede kulhydrater, jo mere insulin skal der til. Og jo mere insulin der hældes ud, jo længere bliver blodsukkeret banket i bund.
Efter en time eller to, så mærker man sulten igen. Blodsukkeret er banket så langt ned, at kroppen igen må trykke på alarmknappen for at få sukker i en fart. Måske får du hovedpine, bliver svimmel, ryster og er irritabel. Du griber den nærmeste franskbrødsmad, og så starter hele rutchebanen forfra.
Lad os nu antage, at du ikke havde mad inden for rækkevidde, så måtte kroppen sørge for at skaffe næring selv. Kroppen er sådan indrettet, at den til enhver tid vil beskytte hjernen mod at gå sukkerkold. Hvis den fornemmer, at det er ved at ske, så sender den bud efter stresshormonerne adrenalin og kortisol – også selvom der ikke er fare på færde.
Det gør den, fordi adrenalin og kortisol er i stand til at frigive sukker fra vores egne depoter. Det er jo smart nok, for bliver vi overfaldet og har brug at kunne tænke skarpt eller bruge alt vores muskelkraft på at kæmpe eller flygte, så har vi ikke lige tid til at guffe en tebolle. Så må kroppen tage, hvad den selv kan finde. Men det jo knap så smart, hvis vi sidder stille bag skærmen på kontorstolen, for hvad skal kroppen bruge alle de stresshormoner til i en situation, hvor vi ikke engang er stresset?
Stresshormonerne adrenalin og kortisol udløses altså ikke kun når vi er stresset – men også når hjernen mangler sukker. Man skaber altså en fysisk stressreaktion i kroppen, når blodsukkerbalancen bliver presset.
Når kroppen hele tiden bliver bedt om at udskille insulin, så kan man nå et punkt, hvor insulinet ikke virker optimalt længere. Det er udbrændt af overarbejde, og så er man godt på vej til det man kalder insulinresistent. Læg mærke til, at insulinresistens ikke behøver at komme fra kosten alene. En cocktail af hurtige kulhydrater, sukker og et højt stressniveau er den hurtige vej til diabetes 2.
Man ender i en ond cirkel, hvor stress øger blodsukkeret, og insulin skal på banen til at sænke det. Med et hurtigt stigende blodsukker følger et hurtigt dalende blodsukker og det bliver så lavt, at kroppen går i alarmberedskab. Kroppen udskiller kortisol for at hæve blodsukkeret hurtigt. Og sådan fortsætter den onde cirkel. Det er hverken gavnligt for dit stressniveau eller dit blodsukker.
Stress kan føre til overvægt og stress kan føre til kronisk uro, som fodres og forværres af sukker. Sukker kan give et ustabilt blodsukker, som udløser adrenalin og kortisol i tide og utide og gøre dig endu mere urolig, aggressiv, humørsvingende, nedtrykt og gøre det sværere at koncentrerer sig.
Så hvordan bryder vi den onde cirkel?
Vi vender cirklen, så i stedet for at lade stresshormoner rase ud og spise hurtige kulhydrater for at få hurtig energi, så håndterer vi stress, så kroppen kan få ro og tager kontrol over blodsukkeret.
Mærk hvad din mad gør ved dig
Når man forstår, hvad maden gør ved kroppen, bliver det lettere at vælge fra supermarkedets hylder. Vi har forskellige tolerancetærskler over for sukker – nogle reagerer voldsomt på en skive franskbrød, mens andre godt kan tåle små mængder af hvidt brød. Det handler om at vide, hvad maden kan gøre ved kroppen og så mærke efter, hvad din mad gør ved dig.
Sukker giver lynhurtig energi, men den energi holder ikke længe. Det hjernen og musklerne i virkeligheden har brug for er hele måltider, der både indeholder kulhydrater, proteiner og fedt. Kulhydrater er bl.a. sukker og hvide pastaskruer, som lynhurtigt er brændt af. De bedste kulhydrater er dem, der kræver lidt mere for kroppen at nedbryde, så de både giver energi lige nu – og de efterfølgende timer. Altså en stabil tilførsel af energi. Protein, fedt og kostfiber tager længere tid at nedbryde, så det giver kroppen en mere stabil energitilførsel.
De kulhydrater, kroppen helst skal præsenteres for, er de grove som fx rugbrød, havregryn, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og brune ris. Så får hele fordøjelsesapparatet noget at arbejde med, så der er energi til muskler og hjerne – ikke bare nu og den næste halve time – men nu og de næste 3-4 timer – indtil næste hovedmåltid.
Læs mere i bogen Spis dig til ro