Perimenopausen er præget af symptomer som kan stikke i alle retninger. Nogle er lette at koble sammen med hormonbalancen andre opstår når man er stresset eller måske var symptomerne der også før? Det kan give en vis ro og handlingsmuligheder, hvis man kender årsagen til sine symptomer. Især hvis diverse undersøgelser hos lægen konkluderer, at alt er normalt men man stadig føler sig fuldstændig ved siden af sig selv.
Symptomerne kan både være fysiske og psykiske og have en tydelige sammenhæng med cyklus. Men de kan også være mere konstante. De psykiske symptomer hænger sammen med hormonerne påvirkning af hjernen og nervesystemet og disse symptomer kan lige så vel ramme mænd som kvinder. De fysiske symptomer har en tættere tilknytning til balancen af østradiol hos kvinder og testosteron hos mænd.
Fysiske symptomer i perimenopausen
Blødningsforstyrrelser
Et tydeligt symptom på perimenopause er ændringer i cykluslængde og blødninger. Blødningerne kan blive kraftigere eller de kan blive svagere. Menstruationerne kan springe over eller cyklus kan blive kortere.
Har man hormonspiral eller tager man p-piller, så er det sværere at bruge cyklus som indikator for, at hormonerne er ved at forandre sig. Så må man tage summen af andre symptomer i betragtning og lægge mærke til, om der er et mønster i de symptomer, man oplever. Man kan nemlig opleve symptomer som urolig søvn, hovedpine, murren i underlivet o.lign. periodisk i løbet af en måned, selvom man får hormonel prævention.
Hedeture
Hedeture er nærmest blevet et ikon på overgangsalder, selvom overgangsalderen kan involverer langt flere og mere invaliderende symptomer, især når vi taler om perimenopause. Hedeturene optræder som regel hen mod slutningen af perimenopausen.
Hedeture kaldes også vasomotoriske symptomer som er kendetegnet ved pludselig varmefornemmelse fra ansigt og hals, der breder sig ned over brystkassen og kan opstå sammen med svedeture, hjertebanken, hovedpine og søvnløshed. Ifølge forskningscentret Cemcor, så opstår hedeturene når østradiol niveauet falder. I løbet af perimenopausen kan man opleve hedeture, når østradiol niveauet falder fra højt til lavt, så perioder med hedeture kan opstå og forsvinde igen flere gange i løbet af perimenopausen. Cemcor har også set en sammenhæng mellem hedeture og stress, overvægt og rygning.
Tørre slimhinder og blæreproblemer
Tørre slimhinder er mest udbredt hos kvinder, der er forbi menopausen, men helt unge kvinder med hormonelle ubalancer kan også opleve tørre slimhinder i perioder. Kvinder danner mere end ét østrogen. Vi danner både østradiol, som stiger i forbindelse med menstruation, og østriol, som dels dannes ud fra østradiol. Man oplever fald i både østradiol og østriol efter menopausen, og det kan give tørre slimhinder i skeden, blæren, næse, mund og øjne.
Tørre slimhinder i skeden kan svie og kløe, og det kan gøre ondt og bløde ved samleje. Mange forveksler symptomerne med svamp eller bakteriel infektion, og tørre slimhinder kan også føre til infektion i slimhinderne (vaginal atrofi). Men mangler man østriol, så bliver slimhinderne mere porøse, og modtagelige over for svamp og infektion. Får man tilbagevendende gener i slimhinderne i skeden eller blærebetændelse eller bihulebetændelse, så kan årsagen være et fald i østriol.
Vægtøgning
Mange kvinder i perimenopausen oplever, at de tager på og har meget sværere ved at tabe sig end tidligere i livet. Det er nok en del af vores biologi, at kroppen lægger til lager, inden den overgang, hvor den skal kunne klare sig med mindre østradiol. Kroppen kan nemlig danne østradiol fra vores fedtvæv.
Det er ikke umuligt at tabe sig i overgangsalderen, men det kræver ofte mere disciplin både ift. kost og motion. Det er vigtigt at leve sundt og holde sig i form, ikke mindst i overgangsalderen. Men det er også vigtigt at får styr på sit stressniveau, så måske bør man også kunne finde fred med at veje et par kilo mere, indtil hormonniveauerne finder et stabilt leje igen.
Hovedpine
Nogle kvinder begynder at opleve hovedpine op til- eller under menstruationen i perimenopausen. Det kan hænge sammen med hormonel ubalance, men der kan også være andre årsager, som giver spændinger og hovedpiner, der forværres ifm. cyklus. Hovedpine kan ledsages af kvalme, svimmelhed, tinnitus eller sløret syn. Hovedpinerne kan have karakter af migræne med lysfølsomhed og aura, andre gange kan det være spændingshovedpine, som stammer fra spændinger i nakke eller kæbe. Bliver hovedpinen aktiveret eller forværre ifm. menstruation, så er det sandsynligt at hormonel ubalance spiller ind. Men ofte bør tilskud af hormoner suppleres med anden behandling, som adresserer årsagen til hovedpinen.
Hårtab
Hårtab er et symptom som kan have mange årsager. Stofskifteforstyrrelser, mangel på vitaminer, mineraler eller aminosyrer, autoimmun sygdom eller hudlidelse – eller hormonelle forstyrrelser. En del kvinder oplever at håret bliver tyndere og store mængder hår ryger med når de vasker og børster håret. Det kan både ske i perimenopausen og efter menopausen. Androgen alopeci kan både ramme mænd og kvinder og for kvinder hænger det som regel sammen med et forøget testosteron.
Muskel- og ledsmerter
Muskel- og ledsmerter er et symptom som ikke er særlig anerkendt i Danmark. Men amerikanske studier viser at mere end halvdelen af kvinder i perimenopausen og efter menopausen oplever muskel- og ledsmerter; menopausal arthralgia. Der er dog ikke overbevisende studier på årsagen eller bud på effektiv behandling andet end; prøv anti-inflammatorisk kost og kosttilskud, motion og evt. hormonbehandling. Jeg oplever ofte, at kvinder har smerter, som forsvinder i takt med, at andre hormonelle symptomer kommer under kontrol. Så selvom det ikke er så velundersøgt endnu, så lader der til at være en sammenhæng med hormonel ubalance.
Kraftig hjertebanken
Hjertebanken er et af de mest hyppige symptomer hos kvinder i overgangsalderen. Ifølge netdoktor, så oplever 3 ud af 4 kvinder symptomer som hedestigninger, svedeture, søvnløshed, hjertebanken og blødningsforstyrrelser. Kvinder jeg møder lægger især mærke til de kraftige hjerteslag, når de ligger i sengen og kan mærke hjertet give genlyd gennem madrassen. Hjertearytmi defineres som pludselig bemærkes mere end sædvanligt og det kan virke skræmmende.
Der er flere forskellige hypoteser om hvad hjertebanken skyldes ifm. overgangsalderen. Nogle mener det hænger sammen med fald i østradiol. I bogen Naturlig hormonterapi (Paulin) knyttes hjertebanken efterfulgt af hedeture til et fald i blodsukker. Hjertebanken er et almindeligt ufarligt symptom på overgangsalder, men oplever du samtidig smerter eller spændinger omkring brystet, føler du dig skidt tilpas, svimmel, svækket eller forpustet? Så er det en god ide at blive undersøgt af en læge.
Forpustethed
Nogle kvinder i perimenopausen oplever at de føler sig i dårligere form. De kan have sværere ved almindelig aktivitet som at cykle eller gå op af trapper uden at blive forpustet. Har man samtidig taget et par kilo på, sover man dårligt og har mindre overskud til at dyrke motion og bliver man overmandet af en hedetur af den mindste anstrengelse, så kan det være svært at sætte en finger på årsagen. Men man har faktisk fundet ud af at kvinder i perimenopausen og menopausen har en dårligere lungefunktion end kvinder med regelmæssig cyklus. En hypotese lyder at fald i østradiol kan føre til inflammation i lungevævet. Et nyere studie viste, at østrogenerne østradiol og østron samt progesteron var i stand til at mindsk menopausesale kvinder snorken, så hormonelle ændringer påvirker tilsyneladende luftvejene.
Mindre sexlyst
De forandringer, der følger med, når vi går gennem perimenopausen kan være overvældende og for nogle kvinder lidt af en identitetskrise. Kroppen forandrer sig, vi tager måske en del kilo på, fedtet sætter sig anderledes på kroppen, brysterne bliver mindre og huden bliver mere rynket og slap. Sover man også dårligt og gør samleje ligefrem ondt fordi slimhinderne er så irriterede, så kan det være svært at finde lysten til sex. Men sexlysten hænger faktisk også sammen med koncentrationen af testosteron. Testosteron kan hæves med styrketræning og hos kvinder skal der ikke nødvendigvis så meget til for at gøre en forskel. Man skal nemlig helst ikke have for meget testosteron for det kan skabe en ny ubalance og give andre problemer.
Psykiske symptomer i perimenopausen
Søvnproblemer
Rigtig mange kvinder i perimenopausen og efter menopausen oplever problemer med søvnen. Ofte er de så trætte at de let falder i søvn om aftnen, men så kan de vågne igen midt om natten og have svært ved at falde i søvn. Nogle vågner mange gange i løbet af natten og det kan stå på i lang tid. Søvnproblemer er et velkendt symptom som hænger sammen med de hormonelle forandringer der sker i perimenopausen. Forskningscentret Cemcor har for nylig undersøgt effekten af progesteron på søvnproblemer og hedeture hos kvinder i perimenopausen, der stadig menstruerede, med god effekt.
Både progesteron og østradiol påvirker bl.a. hjernes gaba receptorer, som har stor betydning for at kunne falde i en dyb søvn. I perimenopausen mangler man sjældent østradiol. Faktisk viser undersøgelser fra Cemcor at man gennemsnitligt har et højere niveau af østradiol i perimenopausen end normalt. Derfor anbefaler de ikke østradiol i perimenopausen.
Anspændt og nervøs
Grådlabil
Irritabel og lav stresstærskel
Trist eller depressiv
Angst eller bekymret
Koncentationsbesvær
Mangel på motivation
Lavt energiniveau
Mangel på selvtillid
Hjernetåge

