Udnyt græskarsæsonen og brug de orange skønheder til pynt ved blomsterkrukkerne. Græskar kan bruges på mange måder og den orange farve gør den taknemmelig at drysse med farverigt tilbehør som sorte sesamfrø, friske grønne koriander blade. Prøv fx denne opskrift på en lækker humus, som tilbehør til varm mad, salat eller dip til grønsagsstænger eller lidt brød.
Det skal du bruge til Græskarhumus
½ hokkaido græskar
2 fed hvidløg
2 spsk. tahin med salt
2 tsk. spidskommen
½ dl koldpresset olivenolie
Saften fra 1 citron
En stor håndfuld frisk persille eller koriander
Salt, peber
Pynt: Chiafrø eller ristede sesamfrø, græskarkærner eller mandler samt hakket persille eller koriander
Fremgangsmåde
Vask græskaret og halver det. Skrab alle kernerne ud og læg det på et bagepapir i ovnen, hvor det bages ca. 45-60 minutter ved 175 grader indtil det er helt mørt. Tag det ud og lad det køle helt af. Skær det i mindre tern og put det i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser. Smag det til som du ønsker. Top dippen med frisk persille eller koriander samt ristede sesamfrø/mandler/græskarkerner eller chiafrø. Kan gemmes nogle dage på køl i glas. Hvis en lettere dip ønskes kan du blande ½ dl skyr eller creme fraiche i.
Nyd dippen til grøntsags stænger, kød og fjerkræ eller på knækbrød eller ristet rugbrød. Kun fantasien sætter grænser.