Græskarsuppe

Efterårsferie er blevet græskartid, både for børn, Tivoli og blomsterhandlerne, men også for supermarkedet, for lige nu kan du få skønne økologiske hokaidogræskar til rimelige priser. Græskar er ikke den store vitaminbombe, men den mætter godt selvom den indeholder ganske få kalorier og kulhydrater, og så får du også en god portion vitamin C. Her har vi peppet græskarsuppen lidt op med bl.a. peberfrugter, gulerødder, ingefær, gurkemeje og kokosmælk, så du får et rigtig sundt, næringsrigt og velsmagende måltid i denne farverige og indbydende suppe.

Det skal du bruge til græskarsuppe (4 personer)

1 hokkaido græskar

4 gulerødder

2 gule peberfrugter

4 porrer

1 stort løg

4 fed hvidløg

30 g frisk ingefær

½ chili

1 dåse kokosmælk

Urtesalt

1 spsk. karrypasta

1 spsk. grøntsags bouillon

1 tsk. gurkemeje

1 tsk. spidskommen

1 tsk. korianderfr

1 spsk. kokosolie

Skyl og fjern alle kernerne fra græskaret og skær det i mindre stykker. Skær resten af grøntsagerne i mindre stykker og svits alt i en gryde i 1 spsk. kokosolie i 5 minutter eller indtil det er gyldent. Tilsæt alle krydderierne og rør godt rundt. Hæld kogende vand på blandingen med 1 spsk. bouillon så det dækker og kog suppen i ca. 25 minutter til alt er godt mørt. Blend suppen med kokosmælk. Varm den atter op og smag den til. Serveres med dine yndlingstoppings, som fx ristede græskarkerner/sorte sesamfrø eller chiafrø samt frisk koriander, eller som på billedet, ristede græskarkerne, kalkunbacon og persille og evt. groft brød.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top