Jeg var i Californien og Quebec i sommer og efteråret og var rundt og kikke lidt på helsekostbutikker og apoteker. Noget af det jeg bemærkede var, at homøopatiske lægemidler står på hylderne og ligner ganske almindelig medicin. Der står på æsken, hvad det skal bruges til – og faktisk er stortset alt medicin til spædbørn under 6 måneder homøopatisk. Der er midler til ømme gummer, hoste og feber til de mindste.
Til voksne har mange apoteker i Quebec et helt panel af såkaldte globuli (sukkerkugler) fra firmaet Boiron. De er lavet, så alle kan gå til dem – det er små rør, som man kan have med i lommen, og jeg har købt flere til mine børn, som de havde med i skole. De er nemme at tage, og mange af dem kan man faktisk ikke overdosere.
Boiron har lavet en plakat med oversigt over alle de lidelser, sygdomme og tilstande, som deres midler er rettet mod. Her kan man slå op, hvad det er for et middel, man skal bruge til alt fra vorter til gener i overgangsalderen eller allergi. Det er let for alle at gå til.
Det står i stærk kontrast til homøopati i Danmark. Homøopatiske lægemidler findes i stor udstrækning som dråber konserveret med alkohol i danske helsekostbutikker og på ganske få apoteker. Det kan være svært for børn at tage, fordi det smager af alkohol. Men man må ikke indføre nye former for homøopatiske lægemidler i Danmark, og man må heller ikke indikere, hvad midlerne skal bruges til. Alle midler skal være markeret “uden terapeutiske indikationer”. Faktisk har man besluttet fra lægemiddelstyrelsen, at homøopati ikke har nogen virkning, men det må gerne sælges alligevel.
Det virker lidt dobbeltmoralsk, og det gør det vældig svært for personalet i butikker at vejlede kunderne.
De fleste sundhedsfaglige i Danmark ved meget lidt om homøopati og mange er meget skeptiske over for det, da det virker helt anderledes end almindelig medicin. Det er ekstremt fortyndet, og i mange af præparaterne kan man ikke længere spore det aktive stof, det er udvundet fra. Men inden for homøopatien kalder man det energi medicin, dvs det er ikke det fysiske stof i præparatet, som virker på kroppen, det er den energi – eller de spændinger som er tilbage, der har en indvirkning. Og jo mere fortyndet et præparat er, jo stærkere kan det virke. Groft sagt sender et homøopatisk lægemiddel en besked til kroppen om at tage sig af et problem. Det tilføjer ikke noget – som blander sig med kroppens biokemi – det skubber til kroppens egne helbredelsemekanismer.
Det lyder højtravende – og jeg ville ønske, at jeg kunne komme med en mere videnskabelig forklaring, men den findes ikke. Faktisk ved man ikke præcis hvordan homøopati virker – man har nogle teorier om det. Men alle præparater er testet på mennesker – og homøopatiens forfædre var læger, som testede midlerne på sig selv.
Jeg havde svært ved at tro på, at det virkede, da jeg startede i branchen, indtil jeg selv prøvede det. Midler som virker over længere tid kan være svære at overbevise sig selv om, hvis man er skeptisk, for det kunne jo være alt mulig andet, man havde gjort eller indtaget – eller placebo. Men da jeg behandlede kraftige allergisymptomer med homøopatiske dråber, og symptomerne forsvandt inden for 10 minutter, så havde jeg svært ved at forklare det med placebo.
Jeg har respekt for at ikke alle er til homøopati, men jeg er ærgerlig over, at homoøpatien ikke får lov at udvikle sig i Danmark, så vi bl.a. får mulighed for at kunne købe sukkerkugler fra Boiron og andre langt lettere tilgængelige præparater, end dem der findes på det danske marked i dag. Dels er der mange mennesker, som foretrækker homøopatiske lægemidler frem for medicin, men der er også flere tilfælde hvor læger ikke kan ordinere andet end smertestillende, fx til børn med mellemøresbetændelse, hvor homøopati kunne hjælpe. Eller tilfælde, hvor folk ikke kan tåle medicin. Endelig mener jeg personligt at medicin burde være den sidste udvej, da det har bivirkninger både på kortere og længere sigt. Det burde være 1. prioritet at få kroppen til at fikse sig selv, og hvis det ikke virker, så har vi jo medicinen.