Nye veje: Mit første møde med alternativ behandling

Det lå ikke lige i kortene at jeg skulle uddanne mig til alternativ behandler. Jeg var en af de største skeptikere, men valgte en alternativ behandler som sidste udvej for min datter og fik mit livs aha-oplevelse. En oplevelse som bragte mig ad helt nye livsveje.

Okay, jeg har dyrket yoga og meditation i mange år, jeg fik lidt zoneterapi da jeg var gravid og var hos en naprapat i Sverige, da jeg havde hold i ryggen for mange år siden. Men ellers har jeg faktisk aldrig selv været til alternativ behandler. Faktisk havde jeg meget lidt tiltro til, at alternative behandlere vidste, hvad de gjorde, for de havde vel dårlig nok en uddannelse… Jeg frygtede, at jeg i bedste fald spildte mine penge på noget, der ikke hjalp, og i værste fald fik indtaget noget, som gjorde mig alvorligt syg.

Det hele vendte 180 grader for mig, da min ældste datter fik en række udfordringer i starten af puberteten. Hun tog pludselig voldsomt på i vægt, fik væskeansamlinger omkring bughulen og i ansigtet, fik udslet og sure opstød, der var så voldsomme, at hun fik smerter helt ud i brystet. Morgenmad kunne hun slet ikke spise. Derudover havde hun fået nogle mystiske betændte bylder og fik flere og flere vorter på hænder og fødder, som vi ikke kunne komme af med, uanset hvad vi prøvede. Ligesom den ene begyndte at forsvinde poppede der to nye op.

Lægen kunne ikke rigtig forklare vægtøgningen, fordi hun faktisk spiste helt almindelig “sund” familiemad, men hun anbefalede mere motion og mindre cola. Nu var sagen bare, at hun stortset aldrig fik cola eller slik, og motion havde hun svært ved, da væsken gjorde hende ret bevægelseshæmmet og gav hende nogle astma lign. symptomer. Hun blev behandlet medicinsk for sin astma, salver for sine bylder og noget lokalt på vorterne – det hjalp lidt – men så kom det igen.

Jeg tog et enkelt kursus i grundlæggende ernæring på Heilpraktikerskolen, for jeg tænkte, at der måtte være noget med maden, jeg ikke havde prøvet. Jeg fik en kæmpe aha-oplevelse, for der var så meget om kost og ernæring, jeg ikke anede – og der lå flere mulige forklaringer bag de mange problemer, min datter havde.

Jeg bad om kontakt til en god Heilpraktiker i København og blev henvist til Deborah Solomon. Her blev jeg endnu engang rystet i min grundvold. Ikke blot blev næsten alle min datters problemer løst på baggrund af blot 2 konsultationer, jeg oplevede også en grundig, omsorgsfuld og metodisk tilgang til at forstå, hvad der var galt med min datter med metoder som jeg slet ikke kendte. Og alle de symptomer, som var blevet behandlet enkeltvis ved adskilte lægekonsultationer (et problem ad gangen) blev taget med i betragtning – for der var en sammenhæng.

Og så var der også lige det med psyken, som jeg ikke engang selv havde overvejet. Min datter havde haft det svært i skolen og havde skiftet skole, men hvad i al verden skulle det have med hendes bylder, væskeophobninger, syre og vorter at gøre? Det hele blev taget i betragtning og adresseret i behandlingen.

I løbet af 6 uger var vorter og bylder væk, min datter gik fra en str 16 år til 12 år i bukser, væsken forsvandt fra hendes ansigt, og hun kunne spise morgenmad og havde ikke flere anfald af syre i spiserøret. Man kunne godt forfalde til at kalde det et rent mirakel – og for godt til at være sandt. Men så skal det også lige nævnes, at hele familien måtte med på vognen af en kæmpe kostændring til fortrinsvis glutenfri, mælkefri og sukkerfri kost i 6 uger – og efterfølgende er mange af vanerne holdt ved.

Nu startede selv på Heilpraktikeruddannelsen i januar 2017 og begyndte langsomt at forstå, hvordan kroppen kan nå dertil, hvor den reagerer, som min datters krop gjorde. Udover den viden om homøopati, urter og kosttilskud, som har givet min datter en lynhurtig regulering, så vil jeg hellere betegne det som almindelig sund fornuft end en mirakuløs behandling. Det jeg (og de officielle 8 kostråd) betragtede som  almindelig sund mad – kan faktisk være ret belastende for en krop, som ikke er balance.

Min datter har fået mange penicillinkure som barn pga mellemøresbetændelser, og det har sansynligvis slået hendes tarmflora ud af kurs allerede i en tidlig alder. Når tarmens slimhinde bliver irriteret, så kan den blive ødelagt, så den bliver utæt – det man kalder “leaky gut” – så proteiner fra maden kan passere gennem tarmens slimhinde. Det kan få immunforsvaret til at reagere voldsomt imod fx gluten. Vi udelukkede gluten og mælk i en periode, imens tarmen fik ro til at hele, og hendes tarmflora blev bygget op igen.

Nu hvor hendes fordøjelse fungerer fint, kan hun tåle alt og hendes immunforsvar fungerer helt normalt. Astma er hun sluppet for – måske fordi væskeophobningerne har lagt sig, og måske fordi hun har fået lov at slippe for mælkeprodukter, som hun egentlig aldrig har brudt sig om. På uddannelsen lærte vi, at mælk kan danne slim i luftvejene hos nogle børn, og måske har det været årsagen bag de mange mellemøresbetændelser og senere astmaen.

Min datter har stadig kortere perioder med væskeophobninger – men som regel er det et tegn på at hun er ved at blive syg, eller at hun har allergi – det passerer som regel hurtigt igen. Det er sådan hendes immunforsvar reagerer – og vi har lært hendes krops reaktioner lidt bedre at kende og ved, hvad vi skal gøre – det ved hun også selv.

Det er gået op for mig, at det i høj grad er det, en alternativ behandler kan. Det er ikke et hurtigt fix, hvor den hvide pille udskiftes med en grøn pille, eller hvor en person i grøn kittel tager ansvaret for din sygdom i stedet for personen i den hvide kittel. Det er vejledning og behandling hos en professionel behandler, som kender kroppens sprog og udtryk, og som kan hjælpe med at udforske årsager til, at kroppen reagerer som den gør, og vejlede dig til at få din krop tilbage på rette kurs, så den selv retter ind igen. Det er nemlig kun os, der kan tage ansvar for vores velbefindende og gøre det, der skal til, for at vi får det godt igen. Kroppen er designet til at kunne hele sig selv, en behandler skal hjælpe den med at finde tilbage til den evne.

2 kommentarer til “Nye veje: Mit første møde med alternativ behandling”

  1. Kære Stine

    Din historie om jeres udvikling er dejlig at læse, det glæder mig meget. Men den ændrer intet i det danske sundhedsvæsen. Den tæller nemlig ikke i lægernes evidens-regnskab, fordi
    1: Case reports befinder sig nederst i Cochrane-pyramiden. (Lav værdi som bevis).
    2: Tilfælde som din datters har ikke en obligatorisk plads i en journal.

    Case reports er ofte en forudsætning for at kan finde ud af hvad man vil forske i og hvordan. De indsamles og bruges bare ikke i dansk regi.
    Men i Norge er de klogere. De har sammen med forskere fra Skandinavien og England registreret usædvanlige sygdomsforløb gennem ca. 10 år. Det gør de her på RESF: https://uit.no/om/enhet/artikkel?p_document_id=393508&p_dimension_id=88112 .

    Der sidder nogle gæve, herlige folk i Tromsø (www.NAFKAM.no), og de har siddet der siden vores eget VIFAB startede i 2000. VIFAB blev sparet væk i 2012.

    Og sådan sker der meget spændende, som man så kan høre om til KAM-konferencer i udlandet. Men der møder man aldrig den danske “sagkundskab”. De kender heller ikke til RESF.

    Derfor er det bare mega tiltrængt, at fx journalister prøver at tænde et par julelys i dette formørkede “sundhedsklima”. Tak.

    Kh Jesper

    1. Super interessant Jesper, men desværre ikke overraskende at vi er lidt længere bagud i Danmark end i vores nabolande på det område.
      Men der er små tiltag på vej, også inden for det offentlige. Mon ikke det bare er et spørgsmål om tid før Danmark også finder ud af at alternativ har noget at tilbyde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top