Rawkugler med matcha er smukke små julekugler, som et sundt alternativ til vanillekransene, den søde konfekt og bolchestokke. Du kan sagtens lave søde og lækre julegodter med næringsrige og sunde råvarer. Prøv fx disse rawkugler med luksus ingredienser rullet i kakaofiber og matcha te.
Det skal du bruge til Rawkugler med matcha:
250 gram dadler(udstenede)
250 gram tørret mandler, cashewnødder og valnødder (bland bare hvad du har i skabet)
2 spsk kokosolie
2 spsk mandelsmør
Saften fra 2 appelsiner
2 tsk vaniljepulver (ikke vanillesukker)
5 spsk rå kakaopulver i en god kvalitet
Til at rulle kuglerne kan du bruge:
Kakaopulver, kanel, kokosmel, lakridspulver, afskallede hampfrø eller kakaonips til at rulle kuglerne i.
Vi har brugt Matcha te food grade og kakaofiber.
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienserne i en køkkenmaskine til massen bliver blød og hænger godt sammen. Sæt dejen på køl ca 30 min. Rul 40-50 små kugler og vend dem i matha te, kakaofiber eller din egen ynglingstopping. Opbevar kuglerne på køl.